7.989
145,4km²
150 meter over
Stedet med de dyreste ejendomme i Spanien
7 golfbaner i verdensklasse
Er en del af "den gyldne trekant" sammen med Marbella og Estepona
BENAHAVÍS
HVORFOR BØR DU KØBE EN EJENDOM I BENAHAVÍS
Benahavís er en lille, hvid bjerglandsby beliggende lidt inde i landet over Guadalmina-floden, som udgør en del af 'den gyldne trekant' sammen med Marbella og Estepona. Disse tre områder er hjemsted for de mest luksuriøse og dyreste ejendomme til salg i Spanien. Benahavís blev engang beskrevet af et rejseprogram som værende "så tæt på paradis, som du kan komme," på grund af dets smalle, brostensbelagte gader, hvidkalkede huse, butikker og restauranter. Faktisk er der så mange restauranter i det relativt lille område (omkring 150 km²), at Benahavís ofte omtales som "Costa del Sols spisestue".
Udover beliggenheden på bjergskråningen og den fantastiske udsigt, ligger landsbyen kun en kort køretur fra Costa del Sols Blue-Flag-strande og de livlige kystbyer; Marbella, Puerto Banús og Estepona. Beliggenheden er også praktisk i forhold til lufthavnene i både Malaga og Gibraltar, der begge kan nås på under en times kørsel.
HVORFOR EJENDOMSINVESTORER VÆLGER BENAHAVÍS
Benahavís udgør en tredjedel af den dyreste region på Costa del Sol, sammen med Marbella mod øst og Estepona mod vest. Der er et glimrende, blandet udvalg af ejendomme til salg i Benahavís. Du vil finde charmerende, traditionelle hjem prydet med smukke blomster midt i landsbyen, dog er der et begrænset udbud af mere moderne boliger til salg i Benahavís. Disse er beliggende i udkanten, hvor du kan vælge blandt fantastiske, nyopførte luksusvillaer og lejligheder. Dette bevirker at Benahavís-ejendomme er en yderst eftertragtet og klog investering.
Som man kan forvente af et så velstående område, der er omgivet af skøn natur, tilbyder Benahavís et overflødighedshorn af aktiviteter, lige fra vandreture og cykelruter til canyoning, kajakroning, ridning og selvfølgelig golf. I området finder man også glimrende internationale skoler, klinikker, supermarkeder og et fantastisk udvalg af butikker i Marbella og Puerto Banús. Inden for kort kørselsafstand (15 minutter til San Pedro de Alcántara, 20 minutter til Puerto Banús og 30 minutter til Marbella) kan du slappe af og nyde solbadning, sejlads eller faciliteterne på en af de fantastiske strandklubber.
HER FINDER DU EKSKLUSIVE BENAHAVÍS-EJENDOMME TIL SALG
Benahavís er hjemsted for nogle af Spanies de mest velstående forstæder, og er et af de rigeste områder i Andalusien. Selvom de dyreste ejendomme kan findes i La Zagaleta, er der også en række eksklusive golfsteder, der tilbyder luksuslejligheder og villaer, som La Quinta, Los Arqueros, Los Flamingos, Monte Mayor og Marbella Golf Resort. Benahavís har også et område med luksusvillaer, inspireret af det ikoniske italienske bilmærke – Lamborghini. Her finder du boligområder med de mest luksuriøse ejendomme i Benahavís.
LA ZAGALETA
Nogle af de dyreste ejendomme på Costa del Sol kan findes i La Zagaleta, det mest eksklusive bolig-resort i hele Europa. Tidligere ejet og udviklet af Adnan Khashoggi som et jagtområde, strækker det sig over 900 hektar af skove, bjerge, floder og kløfter, med et begrænset antal jordparceller, der sikrer fuldstændig privatliv og ubegrænset, panoramisk udsigt. Der er en tennisklub, eksklusive golfbaner, restauranter, rideskole og endda en helikopterplatform. Området tiltrækker internationale købere, herunder berømtheder og politikere, der forventer et højt niveau af sikkerhed og privatliv.
EL MADROÑAL
Beliggende i det beskyttede Serrania de Ronda, blandt kork- og olivenlunde (tæt på La Zagaleta) finder man El Madroñal, et af de mest etablerede og prestigefyldte boligområder på Costa del Sol. El Madroñal var tidligere en countryklub og er i dag et fantastisk fællesskab med 150 luksusboliger, der har 24-timers overvågning, store jordparceller og byder på en panoramisk udsigt over kysten og Nordafrika..
LA HEREDIA
En typisk andalusisk landsby med pastelfarvede ejendomme, bygget på en bjergskråning. La Heredia opstod i 1980'erne og består af en blanding af villaer, rækkehuse og lejligheder, der har en fantastisk udsigt over golfbaner, kystlinjen og Middelhavet. Beliggende over San Pedro de Alcántara og tæt på Puerto Banús og Marbella, tiltrækker dette charmerende sted en sofistikeret blanding af internationale købere, der leder efter en afslappet og fredelig livsstil, tæt på stranden og andre kystnære faciliteter.
LA QUINTA
Ved grænsen mellem Marbella og Benahavís, finder man La Quinta, der er et luksuriøst område, bestående af luksuslejligheder, villaer og byhuse. Indenfor området er der en golfbane i verdensklasse samt et akademi, et 5-stjernet hotel med spa, tre restauranter og meget mere. Beliggenheden over bjergskråningen, lige over San Pedro de Alcántara, giver en fantastiske golfbane- og kystudsigt og der er kun en kort køretur til stranden, Puerto Banús og Marbella.
LOS FLAMINGOS
Hvis du leder efter en luksuriøs golflejlighed, er Los Flamingos et af de mest attraktive områder på grund af den perfekte kombination af faciliteter og beliggenheden. Alle ejendommene, der befinder sig i denne private dal, har en fantastisk udsigt over golfbanen, søen og havet. Her finder man også det prisvindende 5-stjernede Anantara Villa Padierna Palace Resort, der har haft besøg af prominente gæster som Michelle Obama.
MONTE MAYOR-RESORTET
Hvis du leder efter en luksusejendom til salg i Benahavís, bør du kigge nærmere på det eksklusive Monte Mayor, der har et begrænset antal luksusvillaer og byhuse. Der er også jordparceller til salg, beliggende i et frodigt, grønt landskab med udsigt over de bølgende, grønne enge fra den tidligere golfklub. Området er beskyttet 24 timer i døgnet.
GASTRONOMI I BENAHAVÍS
For dem, der elsker at spise ude, vil Benahavís være den perfekte destination, da der er et kæmpe udvalg af spisemuligheder i et relativt lille område. De stejle, snoede, smalle gader og torvet er fyldt med restaurant af alle typer, lige fra de traditionelle, spanske steder, som de velkendte restauranter Abanicos og Rufino, til mere moderne fusion, thailandsk eller italiensk.
Her finder man også det mauriske Amanhavis Hotel, der er kendt for deres restaurant ved poolen og særprægede værelser. Hvis du er til ægte argentinsk mad, bør du tage til Teluche Grill Argentino, der ligger en kort køretur fra landsbyen... og der er mange andre steder at udforske.
INTERESSERET I GOLFEJENDOMME TIL SALG I BENAHAVÍS
Noget af det, der tiltrækker mange mennesker, der søger ejendomme til salg på Costa del Sol, er muligheden for at spille golf året rundt på en af de mange, luksuriøse golfbaner. Benahavís tilbyder en lang række golfbaner indenfor kort afstand, der tilbyder fantastiske, grønne områder, spektakulære udsigter og førsteklasses faciliteter. Her er fem af de mest kendte golfklubber i Benahavís:
· LA ZAGALETA GOLF CLUB · LOS ARQUEROS GOLF & COUNTRY CLUB · MARBELLA CLUB GOLF RESORT · FLAMINGOS GOLF AT VILLA PADIERNA GOLF CLUB · LA QUINTA GOLF & COUNTRY CLUB
SHOPPING
Benahavís er en charmerende, traditionel by med et smukt centrum og snoede baggader, der er fyldt med små dagligvarebutikker og boutiques. Alle hverdagens fornødenheder er lige ved hånden, som f.eks. posthus, banker, kiosker samt et ugentligt marked. Byen har ikke store butikker, supermarkeder eller store brands, men alt dette og meget mere kan du finde i Marbella, Estepona eller Puerto Banús.
LA CAÑADA
Et stort indkøbscenter med 270 butikker og gratis parkering beliggende ved Marbellas bymidte, der tilbyder alt fra autoreparationer, sportsvarer, elektronik, mode og meget mere.
EL CORTE INGLÉS
Spaniens eneste stormagasin, der er kendt for god service og kvalitetsvarer, herunder designertøj, smartphones, gourmetbutik og møbler. Der er to filialer i Marbella og flere andre langs kysten.
PUERTO BANÚS
Internationale designerbutikker flankerer de smalle gader langs marinaen og tilbyder alt fra Hermes til Dolce & Gabbana.
MARBELLAS GOLDEN MILE
Endnu en mulighed for at forkæle sig selv med luksusmode, indretning og udsøgt kunst.
NATURLIG SKØNHED
Selvom denne landsby kun er en kort køretur fra kysten, er Benahavís omgivet af skøn natur, der omfatter naturlige søer, floder, bjerge, marker, fyrreskove, olivenlunde og skove. Det er det perfekte sted til sunde udendørsaktiviteter, som svømning eller vandreture gennem Angosturas Canyon eller langs Guadalmina Reservoir. Her er vores foretrukne natursteder i Benahavís:
PARQUE TORRE LEONERA
En skøn familiepark kendt for dets vilde kaniner, med legeplads, dam, vandfald og et picnic-område. Et dejligt sted at tilbringe dagen på afslappende vis.
MONTEMAYOR-SLOTTET
579 meter over havets overflade, finder du ruinerne af Montemayor-slottet fra det 11. århundrede, hvor man stadig kan se flere tårne og mure. Et yndet vandrerute med fantastisk udsigt over kystlinjen, hvor man kan se helt hen til Gibraltar og Nordafrika.
GUADALMINA-FLODEN
Med start i Sierra de la Serranía de Ronda, løber denne flod over 28 km, indtil den når Guadalmina-stranden i nærheden af San Pedro de Alcántara. Der er en fantastisk vandringsrute langs floden kaldet 'Charca de las Mozas', hvor du kan dykke ned i en dyb, naturlig pool og glide ned ad en dæmning.
Klik på kortet for at se andre områder